Krympeplast

Her på siden finder du et stort udvalg af krympeplast og krympeplast skabeloner. 


Krympeplast

Krympeplast hedder på engelsk “shrink plastik” eller “shriky dinks”. Navnene siger lidt sig selv. Det krymper, når man varmer det op. Ca. til en tredjedel af den oprindelige størrelse, og meget tykkere. Det er som udgangspunkt, et tyndt medgørligt ark, som man kan klippe til, med en normal saks, og når det så varmes i ovnen krymper det, og bliver mindre, tykkere og hårdere, så det er holdbart nok, til f.eks smykker og nøgleringe, magneter og julepynt.

Dekoration af krympeplast

Krympeplasten har som regel en blank og en mat side. Man tegner og farvelægger på den matte. Og man kan tegne med rigtig mange forskellige farvetyper. Tuscher og farveblyanter, farvekridt, posca, stempler. Krympningen skulle efter sigende gøre, at farven bliver “kapslet inde” i de færdige genstande, så farverne skulle være temmelig holdbare. De kan dog godt blive lidt mere “koncentrerede” og intense, når motiverne er krympet. Derfor anbefales det at man lige tester på et lille stykke krympeplast inden man går i gang med et større projekt. På den måde har du helt styr på, hvordan din farve kommer til at se ud i sidste ende. Smitter ens farver alligevel af, kan man godt forsegle krympeplasten med klar lak, og efterfølgende evt. Med en smule glimmer lim. På den måde kan man tilføje små detaljer uden det rod som løs glimmer kan give. Har man ikke mod på, at kaste sig ud i frihåndstegning, kan man let tegne oven på noget andet. Man lægger blot, et let gennemsigtigt ark krympeplast, oven på f.eks en bog eller et blad, med en tegneseriefigur eller noget lignende, man godt kunne tænke sig, og tegner. På webshoppen er der også DIY krympeplast sæt, hvor der følger flotte skabeloner med. Husk blot på, at når krympeplasten bliver varmet så krymper den, så lad dig endelig ikke afskrække af den store størrelse af skabelonen.

Hvad kan man bruge krympeplast til?

Et oplagt valg ville være smykker, nøgleringe og magneter. Forskellige størrelser motiver, egner sig selvfølgelig mere eller mindre, til forskellige ting. f.eks er søde småting, som blomster og stjerner, vældig gode til ørestikker, eller små halskæder. Laver man krympeplast sammen med børn, vil større motiver, f.eks med populære tegneseriefigurer, eller børnenes håndaftryk, nok være mere spændende. Disse kan være rigtig velegnede som vedhæng i halskæder, armbånd, eller nøgleringe. Man kan også lave rigtig fint julepynt af krympeplast! En anden mulighed er også små bogmærker, hvor børnene kan skrive deres navn på. Husk, at lave huller i krympeplasten, med hulmaskine eller hultang, inden der krympes, til splitringe smykkedele, nøgleringe, snor, eller hvad der ønskes. Og husk at hullerne også krymper. Krympeplast kan godt bukkes lidt i form, mens det er varmt, eller mens det krymper, så hvis det skal være mere avanceret, kan man også lave f.eks armbånd og ringe. Et helt stort hit til festlig borddækning er, at lave små bordkort i krympeplast med gæsten navn, bundet fint rundt om en serviet. “Bagning” af krympeplast Krympeplast skal krympes i ovnen. På en bageplade med bagepapir, med farvesiden opad. Efter anvisningerne på pakken, man har købt. Det er vigtigt, at være opmærksom på pakkens anvisninger, da det kan variere fra producent til producent. Når krympeplast krymper, vil det hurtigt rejse sig fra underlaget, og krølle i en mærkelig form, men derefter lægge sig igen. Når det er helt fladt, er det færdigt.

}