Rub on stickers


Hvad er rub-on stickers:

Har du en kedelig kasket, der godt kunne bruge et fedt motiv, en bluse du gerne vil personliggøre eller måske en kalender, der er lidt kedelig og ensartet at kigge på? I så fald vil du elske rub-on stickers, da de nemt og enkelt kan transformere og pynte på diverse overflader, der godt kunne bruge et kreativt indslag!

 

Rub-on stickers, som også på dansk kaldes overføringsmærkater, er små klistermærkeagtige mærkater, som man påfører ved at gnubbe det med et tilhørende redskab over på tekstiler, læderpapir og lignende overflader. Rub-on stickers fås også til andre slags overflader end blot tekstiloverflader, således at man kan pynte sin kalender, scrab-book, figurer og meget andet med de fine mærkater.

 

Rub-on stickers er beklædt med plast på den ene side som du efter påføringen skal tage af, og på den anden side af mærkatet sidder det klistrende lag, som er det, der hæfter til overfladen. Man skal derfor være opmærksom på at påføre den, så den vender rigtigt. Herudover er det også vigtigt at du er fokuseret, når du lægger mærkatet på overfladen, da det kan være vanskeligt at flytte, hvis du allerede er begyndt at gnubbe dit rub-on sticker på.

Overføringsmærkaterne kommer i ark med mange klistermærker på, så de nemt kan klippes ud og sættes på din valgte genstand. Man kan vælge at klippe helt ind til klistermærkets kant eller klippe lidt rundt om, så der er noget gennemsigtigt plast i siderne at arbejde med når mærkatet skal gnubbes på. Her gør man helt, som man finder bedst og pænest.

 

De fine rub-on stickers fås i et utal af forskellige motiver, bogstaver og farver, så du nemt kan skabe præcis det look, som du leder efter.

 

Hvad bruges rub-on stickers til?

Som nævnt ovenover, så er rub-on stickers beregnet til brug på eksempelvis skuldertasker, t-shirts, bukser, forskellige slags hatte, skoletasker, penalhuse og ellers langt det meste tekstil. Herudover findes de også til papir, -sten, -træ og glasoverflader. Hvad der er skønt med disse rub-on stickers er dog, at de kan holde i vand, hvorfor de er perfekte til at bruge på netop tekstil, der som oftest skal vaskes eller i hvert fald kan blive udsat for fugt.

 

Du kan sagtens vaske tekstiler med dine rub-on stickers. Du skal dog ikke smide det i vaskemaskinen, da det kan ske at ødelægge din flotte dekoration og måske krakelere af. Sørg derfor for at vaske dine tekstiler mildt i hånden med minimal sæbe, så det fine resultat med dine rub-on stickers forbliver intakt. Hvis du placerer dine rub-on stickers på træoverflader, som eventuelt et smykkeskrin eller en kommode, så kan den rengøres med en let fugtet klud helt uden at it rub-on sticker vil glide af.

 

Det bliver altså nemt at sætte et unikt præg på sit tøj og sine accessories med disse rub-on stickers og dette gør dem sjove og anderledes at arbejde med, end hvis man blot ville dekorere med normale stickers. Normale stickers hæfter ikke på tekstil-overflader, så de vil falde af hurtigt. Med rub-ons får du altså et langvarigt resultat på dine tekstiler. I og med, at rub-ons forbliver på overfladen, er det også den perfekte gave-idé til venner og veninder, da du kan designe en hat, en t-shirt, en kalender og meget andet, som du med sikkerhed ved, ingen andre har eller vil kunne give ham eller hende. Eventuelt kan man lave en ekstra af det, som man tænker at give i gave, og så har man altså den fineste veninde/venne kasket, dagbog, t-shirt eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser!

 

At dekorere med rub-on stickers er en billig og sjov måde at blive kreativ med tekstiler på. Man får mulighed for at udforske sine kreative evner til at designe og pynte disse slags overflader og at tage et klæde på, som man har gjort unikt og personligt, er en givende oplevelse. Brug dem eventuelt sammen med tekstil-tusser for at gøre dit kreative projekt endnu mere unikt. Tekstil-tusser finder du også på webshoppen, og de kan fås i standardfarverne grøn, gul, rød, sort, grå, blå og brun samt i pastelfarver.

 

At være kreativ med rub-on stickers er nemt, og derfor perfekt for både små og store børn og teens. Med de helt små børn er det dog hensigtsmæssigt at gøre i samarbejde med en voksen, da det kan kræve lidt præcision og koncentration, når mærkatet placeres og gnubbes på det valgte emne.

 

Hvilke slags rub-on stickers har vi på hjemmesiden?

Her på webshoppen kan du finde flere forskellige ark med rub-on stickers til tekstiloverflader, porcelæn, træoverflader og glas med forskellige motiver, der vil passe helt fantastisk til dine kreative projekter.

 

Du finder blandt andet et ark med motiver af de sødeste personificerede havdyr, hvoriblandt søstjerner, muslingeskaller, krabber, søheste og blæksprutter. Pakken fås med to ark i størrelsen 12,2x15,3 centimeter samt et tilhørende værktøj til at påføre mærkaterne med. Motiverne er i pastelfarverne gul, grøn, lyserød og blå og vil pynte så fint på eventuelt en dagbog, en sommer hat eller eventuelt en t-shirt. Havtemaet har et meget sommerligt look og ville derfor også passe godt til tekstiler, der skal bruges ude i det gode vejr eller på ferien.

 

Herudover fås et ark med seje motiver af forskellige transportmidler og trafikskilte, såsom politibiler, cykler, en raket, stopskilte, skibe med mere. Pakken her kommer også med to ark i samme størrelse som den ovenstående pakke med rub-ons, hvor der naturligvis også medfører et værktøj i træ til påføring på dit valgte emne. Motiverne her passer perfekt til en skoletaske, penalhus, en kasket, en bluse og meget andet.

 

På webshoppen finder du også to pakker med rub-on stickers i samme størrelsesorden som de ovennævnte med henholdsvist stjerner og hjerter på.

Begge af disse pakker er i de fineste pastelfarver og også i sort, hvis man ønsker et lidt mørkere look på de genstande, man pynter.

Stjerner og hjerter er kærkomne motiver med fantastisk symbolværdi, der gør sig smukt på ethvert kreativt projekt.

}