Bæredygtig krea

Bæredygtighed fylder mere og mere i vores hverdag, og det gør det også for børn. Mange voksne vil gerne tale med deres børn om miljøbevidsthed, og mange større børn efterspørger også selv bæredygtige valg. Emnet er komplekst, og sveden kan begynde at pible frem, når man tænker på, hvordan man kommer i gang. Vil du arbejde med miljø og genbrug på en sjov og fantasifuld måde, kan kreativ leg være en oplagt mulighed.
Selvom det kan virke overvældende at tænke bæredygtighed ind i dine kreaprojekter, behøver det ikke være svært, hvis du starter i det små.

Miljørigtige kreaprodukter

En af de simpleste måder at tænke bæredygtigheden ind, er ved at vælge miljørigtige produkter. Mange af de kreaprodukter, du allerede er vant til at bruge, kan du udskifte med et bæredygtigt alternativ. Du kan f.eks. skifte din kemiske lim til en økologisk lim baseret på kartoffelstivelse. Limens sødlige duft og brunlige farve vil pirre børnenes nysgerrighed, og måske spørger de ind til det – og så har du en anledning til at fortælle dem om naturproduktet. De vil garanteret fascineres af, at man kan lave lim af kartofler.
Limen er ideel til pap og papir og er derfor oplagt at bruge sammen med gammel emballage, som I sammen kan give nyt liv. Pludselig er den gamle papkasse en storslået ridderborg, og toiletrullen er forvandlet til den skønneste prinsesse.


Kreativt genbrug

Skal genbrug være det centrale tema, kan du finde sæt, der hjælper dig og dine børn med at forvandle en gammel plastikflaske til et penalhus og æggebakker til festlige masker. Når ting, man normalt tænker på som affald, får ny og blivende værdi, inspirerer det børnene til at tænke affald på en ny og skæv måde – hvem ved, hvad I ellers kan genbruge? 

 

Brug naturen i dine kreaprojekter

Det er oplagt at bruge naturen, når man vil lave bæredygtige kreaprojekter. Gå på opdagelse efter materialer i naturen – børnene kan selv finde en masse flotte ting, de kan bruge, når I kommer hjem. I kan bruge de ting, I finder, alene eller sammen med dette sæt fra webshoppen. Sættet indeholder en masse forskellige naturmaterialer, som vil sætte gang i børnenes sanser og fantasi – og der er også inspirationsmateriale med til de tilfælde, hvor fantasien har brug for et ekstra skub.