Sæbefremstilling

Viser 1–20 af 55 resultater

  • Tilføj til kurv

    Silikoneform, oval, 7,8×6,1cm, 100ml

    49.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Tørrede blomster, morgenfrue

    19.95 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbefarve, grøn, 30g

    35.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Oliven duftolie, 27ml

    52.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Duftolie, passionsfrugt, 27ml

    52.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Smelt og hæld op sæbe, honning, 100g

    36.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Smelt og hæld op, shampoo bar, Aloe vera, 100g

    40.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Bio-glimmer, 0,4mm, sølv, 10g

    52.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbefarve, lilla, 30g

    35.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbefarve, blå, 30g

    35.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Form påskeæg og kylling

    20.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbefarve, gul, 30g

    35.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Støb selv gadekridt

    114.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Bio-glimmer, 0,4 mm, rosa, 10 G

    52.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbefarve, 5x30g, blå, grøn, gul, lilla, pink

    129.95 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Silikoneform, H: 2,5 cm, L: 21,5 cm, B: 14,5 cm

    45.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbeform, natur, silikone

    40.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbeform, hjerte med fugl,60x55x15 mm

    23.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Smelt og hæld op sæbe, pink, 100g

    36.00 DKK Tilføj til kurv
  • Tilføj til kurv

    Sæbe stempler Happiness, less is more, 25x30mm,2 stk

    42.00 DKK Tilføj til kurv

Hvordan laver man sin egen sæbe?

Der findes utroligt mange forskellige måder at lave sine egne sæber på, og hvilken sæbe man giver sig i kast med, kommer meget an på ens eget ambitionsniveau.

Koldrørt sæbe

Der findes koldrørt sæbe, som laves med en blanding af lud og olier. Denne metode er bedst, hvis man er øvet i at lave sæber og har god tid. Derudover anbefales det ikke at lave med mindre børn, grundet den ufærdige sæbemasse.

Opskrift på koldrørt sæbe:

Fremstilling:

OBS! Vær forsigtig med håndtering af sæbeluden (blandingen af kaustisk soda og vand). Anvend handsker og briller. Sørg for at ingen børn eller husdyr kan komme i nærheden af sæbeluden eller den ufærdige sæbe.

• Palmeolie og kokosolie smeltes over svag varme.

• Kaustisk soda røres i det kolde vand. OBS! Hæld aldrig vand i kaustisk soda! – det kan sprøjte og klumper sammen. Processen udvikler varme og kraftige dampe. Undgå at indånde dampene.

• Når begge faser er 40 grader hældes oliefasen i en skål og vandfasen røres med et piskeris i oliefasen

• Stavblend massen i ca 1 min. indtil den begynder at tykne og blenderen sætter spor.

• Tilsæt æterisk olie og rør godt med piskeriset • Hæld sæbemassen i en form og formen bankes let mod underlaget så luftbobler undgåes.

• Dæk til med plastfolie og pak formen ind i håndklæder, forsæbningen går hurtigere når sæbemassen holdes varm.

• Lad det stå til næste dag • Sæt evt. sæben i fryseren et par timer, hvorefter sæben er lettere at få ud af formen.

• Sæben skæres i skiver og modner færdig i et varmt rum.

• Sæben er klar til brug efter 8 dage. Ph-værdien skal være ca. 8

Smelt og hæld op sæbe

Fordelen ved smelt og hæld op sæbe er, at man ikke skal stå med sæbelud og det er utroligt let at gå til. Kræver heller ikke præcise mål, da man blot smelter den mængde man skal bruge. I smelt og hæld op sæbe kan der tilføjes lige den duft, man elsker, i form af duftolierDer kan ligeledes tilføjes sæbefarve, som blot smeltes med sæbemassen. På webshoppen kan du finde en billig sæbemasse i forskellige versioner. Vi har en uden farve og med farve.

Opskrift på Smelt og hæld op sæbe:

• Skær først den ønskede sæbemængde i strimler (så smelter den hurtigere).

• Smeltning på kogeplade: Opvarm sæben i kasserolle eller ildfast målebæger direkte på pladen.

• Smeltning i mikroovn: Varm på 250 W i ca. 45 sek. ved 100 g sæbe.

• Uanset opvarmningsmetode tages sæben staks af varmen når den er smeltet.

• Ønskes der farve kan denne smeltes med massen.

• Efter yderligere afkøling, og under omrøring, tilsættes duft

• Hæld nu sæben i forme

• Stil formene i køleskab eller i fryser. Lad sæberne blive helt stive (5-10 min. afhængig af sæbestykkernes størrelse)

• Tag sæben ud, lad den stå i stuetemperatur et par minutter og pop derefter sæben ud af formen

Hvorfor skal man lave sin egen sæbe?

Den største forskel på hjemmelavede sæber og dem, der bliver produceret industrielt, er deres produktion. Når man laver sin egne produkter ved man, at alle forhold er i orden. At lave sine egne sæber er også en utrolig god måde at udfolde sig kreativt og fordybe sig i processen.

Hjemmelavede sæber er desuden en vidunderlig gave, især hvis man laver sæber, der passer til højtiden, såsom måske en julesæbe med duft af jul og kanel, som kan sprede julestemning på badeværelset i den søde højtid. Pak de færdige sæber inden straks efter de er størknet og kommet ud af formen, så de ikke ”sveder”. Dvs. at de bliver fugtige og våde. Brug bagepapir, cellofan poser eller slagterpapir, bind et lille bånd om sæben og giv dem som gave til en, du holder af.

Her er nogle af fordelene ved at bruge naturlige sæber i stedet for de konventionelle:

• De indeholder glycerin. Glycerin er meget godt for dit hår og din hud. Men i syntetiske sæber bliver det ofte udeladt. Hvorfor? Så firmaerne kan sælge glycerin separat. Smelt og hæld op sæbe indeholder et højt indehold af glycerin.

• De indeholder ikke kemikalier. Generelt bliver kemikalier tilføjet for duften, ved at vælge naturlige duftolier eller smags aromaer kan dette undgås. Hvorfor ikke lave en skøn sæbe med tyggegummi duft?

• Du kan tilpasse dem dine egne behov. Afhængig af hvad du godt kan lide i en sæbe, kan du selv bestemme hvilke ingredienser du vil bruge. Det er velkendt, at lavendelolie siges at have en beroligende effekt.

• Du kan være sikker på ingrediensernes kvalitet, samtidig med at du beskytter miljøet ved ikke at bidrage til forureningen, den kommercielle produktion forårsager.

• Mange børn synes håndvask bliver sjovere, når de selv har lavet sæben.

Lav selv sæbe med børn

Lad børnene være med til at lave deres egne håndsæber. Smelt og hæld op-metoden er nem og overskuelig, og sæberne kan gøres endnu sjovere ved at tilføje en lille legetøjsfigur eller en sjov farve.

Mange børn synes det sjoveste ved at lave håndsæbe er, når man kommer til at skulle vælge duft og farveHer kan børnene virkelig lave sjove sæber. Til halloween kan der f.eks. smeltes sæber med små plastik kryb iet , som nok skal gøre håndvask til en leg.

Det anbefales at når mindre børn skal lave sæbe, at de er i selskab af en voksen, da den flydende sæbemasse er utrolig varm.

En god idé er at have alle materialerne klar inden man går i gang, så når den smeltede masse kommer ud af mikroovnen, kan man hurtigt tilføje duft og hælde dem på forme. Størkner massen, kan den blot smeltes igen.

Der findes også DIY sæbe sæt, hvor sættet indeholder alt man skal bruge for at lave sin egen sæbe. God idë, hvis man vil afprøve om det er en succes.

Hvilken duft er bedst til sæbe?

Der findes forskellige former for duft, og det afhænger af den enkelte person, hvilken duft man vælger. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, om det er en duftolie eller en æterisk olie. På webshoppen vil du finde både duftolier og æteriske olier.

Naturlige æteriske olier

Urtegaardens æteriske olier er 100% naturlige æteriske og rene planteolier uden tilsætning af andre stoffer. De er derfor koncentrerede og anvendes dråbevis eller i små mængder. Vi anbefaler, at du bruger en pipette til at dosere med. Ofte er det ikke nødvendigt at bruge mere end et par dråber for at opnå den ønskede duft.

Æteriske olier bruges ikke ufortyndet på huden, men fortyndes med f.eks. vegetabilsk olie til krops- og massageolie. De kan ligeledes bruges i sæbe og slim eller i duftlys.

Duftolier

Med duftolier kan du lave din egen parfume, finde duft til duftlamper og duftlys eller til din slim.

Duftolier anvendes udelukkende som duft – duft i hjemmelavede ansigts- og kropsplejeprodukter, i duftlamper, i skyllemiddel, potpourri, i hjemmelavet parfume o.l. Duftolier er ikke i levnedsmiddelkvalitet, så de må ikke bruges i slik og mad.

Støbeforme til sæber

Der kan bruges et utal af forskellige støbeforme, og det kommer an på, hvad du har det bedst ved at arbejde med.

Latex forme

Latex forme, er en god måde, at lave store 3D sæber med. Sådanne sæber kan være utroligt smukke som et statement på badeværelset eller som en sjov gimmick. Hvorfor ikke lave et sæbe kryppespil til jul som pynt på badeværelset? Her er det vigtigt, at man husker vores latexform stativ.

Silikoneforme

Du kan også vælge at hælde dine sæber i silikoneforme, som du ellers bruger til bagværk eller isterningebeholdere. Her kan man virkelig være kreativ, især hvis man vil lave sæber, der passer til højtiden. De er nemme at presse ud af silikonen og på denne måde kan du hurtigt lave mange sæber og risikoen for, at de går i stykker, når de skal ud af formen formindskes betydeligt. Du kan lave røde hjerter, grønne juletræer, små smileys eller uhyggelige halloween sæber. Kun fantasien sætter grænser.

Plastikforme

Hvis du ikke vil arbejde med en blød form har vi også plastikforme, som er mere stabile og her behøves ikke specielle holdere, som er nødvendigt ved en latexform.

Det er en vidunderlig aktivitet at lave sine egne sæber, og på webshoppen har vi alt du skal bruge. God fornøjelse med at producere din egen sæbe.

Sæbe sæt

Hvis du ønsker at komme igang hurtigt, er det muligt at købe et sæbe sæt, som indeholder alt du skal bruge. På webshoppen er der et stort udvalg med forskellige forme, farver mm.

Lav din egen shampoo bar

Se hvor let du kan lave din egen shampoo bar, så er det ikke nødvendigt at købe en shampoo bar. Find den perfekte shampoo bar opskrift lige her 

Nyhedstilmelding
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle